Der er virkeligt mange biler på motorvejen ind imod København. Helt usædvanligt mange – og det går langsomt. Regnen siler ned. Der er næsten trafikprop. Det er hamrende irriterende: Du sætter i første gear, kører 3 meter, og må standse. Sådan har det været de sidste 2 km. Kan der være sket en trafikulykke længere fremme? Du håber det ikke. Din ønsketænkning om, at det bare er vejarbejdere der har bredt sig ud over en af kørebanerne, holder ikke. Lidt længere fremme kan du nemlig se, at det faktisk er en trafikulykke.
Sammenstød
To biler er stødt sammen. Den ene ligger ligesom på tværs af to kørebaner. Det er derfor det går så langsomt med at komme frem. Du kigger på de sammenstødte biler. Ulykken er alvorlig. Du kan ikke se hverken politi eller ambulance. De holder nok og venter i køen et eller andet sted. Du kommer endelig forbi de forulykkede biler. Nu går det tjept. Du kører dog forsigtigt. Vejen er våd – og du priser dig lykkelig for, at du har fået serviceret din bil for nyligt. Der er ikke nogen problemer med den. Du fik dog en kraftig henstilling til at få lavet den rustbeskyttelse, som er nødvendig hvert fjerde år. Det har du faktisk tænkt dig at få gjort. Men ikke her i København.
Fyns Undervognscenter i Odense
Nej, du kender et sted, hvor de laver rigtig god undervognsbehandling i Odense, hvor du skal opholde dig i fire dage i næste uge. Det kræver blot, at du husker at booke en tid hos dem, så de kan behandle bilen, imens du er til seminar og netværksmøder. Det burde ikke være et problem. Du finder din telefon frem, imens du venter på at kunne køre frem igen. Du skriver en reminder til dig selv, om at du skal huske at booke tid: ”Tectyl – i Odense”. Bilen bag dig dytter. Du kører frem. Hilser via bakspejlet til bilisten. ”Undskyld, jeg var ikke opmærksom.” Du kører ind til parkeringshuset og får bilen parkeret. Din arbejdsplads har givet dig gratis parkering som en slags bonus. Fint nok. Bilen står i tørvejr. Den bliver godt nok lidt støvet – men pyt med det. Vask af bil går jo hurtigt.
Tid at gøre dig klar
Nu skal du ind og forberede dig til seminarerne. Dit oplæg skal bare være helt til pointen. Det vil tage lidt tid. Dagen går. Du glemmer alt om reminderen om booking af den tid til undervognsbehandling på Fyn, som du havde tænkt dig at lave i frokostpausen. Det er først sidst på eftermiddagen, at du finder reminderen. Du ringer op til servicecenteret. De tager telefonen – heldigvis. Du blev jo bekymret for, at de havde lukket allerede kl. 17:30. Dit held er med dig. Du får en tid til næste tirsdag kl. 14. De kan klare opgaven på små to dage. Så det er perfekt for dig. Du kender jo Odense godt, og kan sagtens finde ud af at bruge busserne dér. Du kan køre hjem med god samvittighed nu. Forhåbentligt også uden forsinkelser på grund af trafikulykker. Regnen siler stadig ned.