I sidste uge fandt vi ud af, at vi gerne må rejse til de sydeuropæiske lande igen. Og det satte en masse aktivitet i gang. Min kæreste kiggede efter flybilletter til Grækenland på rejsepriser.dk. Og jeg begyndte at lave en liste over ting, vi skulle nå at købe inden afgang. Jeg sikrede mig, at vi begge to fik downloadet den der app, så vi kan vise vores Corona-pas alle de steder, hvor de kræver det. Heldigvis blev vi vaccineret tidligt, så papirerne er i orden. Min kæreste tjekkede os ind til flyet i god tid. Det er sådan noget, vi bare gør. Det bliver derfor ikke glemt i sidste øjeblik.
Forsinkelse!
Og ja, i morges kørte vi så ud til lufthavnen. Vi har en temmelig lang køretur dertil og under kørslen fik min kæreste så en SMS: ”Flyforsinkelse. Dit fly er forsinket. Vi giver mere information senere.” En ret irriterende SMS at få syntes vi. Hvor længe er flyet forsinket. Skal vi vende om og køre hjem igen? Eller er der måske tale om bare en halv times forsinkelse? Spørgsmålene væltede frem. Og de skabte en del irritation. Hvorfor kan de ikke give ordentlig information? Der er nogle flyselskaber, der bare er så opmærksomme på, at de skal informere – at den information, de giver, bliver helt meningsløs.
Fortsatte til lufthavnen
Vi valgte at køre videre mod lufthavnen. Afleverede vores kufferter ved skranken og gik ud til afgangshallen. Vi kunne se, at flyet var forsinket – og at den forventede afgang ville være 3 kvarter senere end planlagt. Vi åndede lettet op. 3 kvarter er til at overkomme. Tænk nu, hvis vi kørte tilbage og ventet på flere informationer fra flyselskabet? Havde vi gjort, det, så havde vi måske ikke kunnet nå flyet. Men nu, så sidder vi faktisk om bord på flyet. Vi er lige kommet op i cruising højde.