Min allerførste kæreste sendte mig en invitation til at blive venner på Facebook. Det gibbede fuldkommen i mig. Jeg har ikke set ham i 25 år. Det var dog en overraskelse at få. Vi gik i folkeskolen sammen og havde nogle sjove år sammen. Jeg voksede op, det gjorde han også. Han blev gift, fik tre børn, blev skilt gift igen, byggede en rigtig stor karriere op og blev skilt igen. Jeg flyttede væk fra Danmark, blev gift og fik et nyt liv. Så det var noget af en følelsesmæssig rutsjebane at komme ind i, da han skrev, at han er ensom, ked af det og gerne ville have, at jeg kom og besøgte ham.
Han fik mig overtalt til at komme. Vi havde skrevet sammen i flere måneder, inden det lykkedes for ham. Jeg fløj ind til København. Han hentede mig i sin lille bil i lufthavnen, og vi kørte hjem til hans lejlighed på Islands Brygge.
På vejen ind til Amager fortalte han om alle de nye tiltag, der sker i området – udvikling af infrastrukturen, nye arbejdspladser, sociale problemer på Amager. Typisk for ham: Altid vågen og meget bevidst om, hvad der er retfærdigt og uretfærdigt, og meget handlekraftig. Jeg kommer til at le over alle hans argumenter for, hvorfor det, der sker, er forkert eller rigtigt. Selv om han har boet i Grønland og New Zealand, så har han ikke boet der længe nok til at vide, hvad hård kapitalisme er. Det kan godt være, at han har set misbrug og forfærdelige ting. Det ved jeg. Men der hvor jeg bor, hersker der en helt anden tilgang til tingene end i Danmark.
Vi ankommer til hans lejlighed. Stort problem. Han har smækket sig ud. Nøglen til lejligheden ligger inde på køkkenbordet, fortæller han. Nå, men så må vi vist hellere finde en låsesmed her på Amager. Jeg hiver min telefon frem, åbner de gule sider og taster ”låsesmed Amager”. Der kommer et par firmanavne frem. Jeg giver ham telefonnummeret til den første på listen, som svarer hurtigt. Han kan være der om et par timer. Hmm, nu havde jeg ellers forberedt en god frokost, men den bliver vi vist nødt til at købe os til i stedet for. Vi kører hen til et rart sted lige ved vandet og spiser frokost. Sladrer og griner om gamle dage. Han fortæller mig om sit job om IT systemerne, de bruger, og hvor galt det kan gå, hvis de bryder sammen. Han fortæller mig om sine fejlslagne ægteskaber om sine dejlige børn, og ja, jeg skal vist bare lytte. Snakken går, og tiden går.
Låsesmeden ringer op for at sige, at han kan være på adressen om et kvarter. Sikke en god service. Låsesmede på Amager ved, hvordan de skal håndtere kunder godt. Vi betaler og kører hen til lejligheden. Låsesmeden kommer og lukker op. Min ven finder sin nøgle på køkkenbordet nøjagtigt, som han havde sagt, at han ville.
Lejligheden er rar og lys. Vi drikker kaffe og snakker videre. Ved 7-tiden om aftenen, kører min ven mig tilbage til lufthavnen, og jeg tager mit fly hjem. Vi har aftalt, at han skal komme og besøge mig og min mand i næste måned.