Cybersport – Nettet som en sportsgren

Der er meget sport på nettet – og nettet kan bruges til sport

Jeg vil være stresscoach

Egentlig skulle jeg have været på universitetet fra september, men af forskellige og uforklarlige årsager, så kom jeg aldrig i gang. Jeg meldte fra, inden studierne begyndte. Det var sådan set ikke, fordi jeg var bange for at skulle i gang med en videregående uddannelse. Jeg tror mere, at det er, fordi jeg simpelthen ikke har lyst til en lang uddannelse.

Psykologi

Jeg skulle have læst psykologi, som interesserer mig meget. Og jeg tror, jeg ville kunne blive en god psykolog. Men jeg har altså ikke lyst til at læse i de næste 6 – 7 år. Det er lang tid, når man hellere vil ud at hjælpe folk. Jeg sagde altså fra på studiet, inden jeg var begyndt på det. Og jeg sagde fra uden at have et alternativ in mente. Det har jeg så brugt de sidste par måneder på at finde. En anden uddannelse, som ligger inde i psykologifeltet. Og jeg tror, jeg har fundet den.

Stresscoach uddannelsen

Jeg vil tage en stresscoach uddannelse. Den behøver ikke at vare så længe som psykologiuddannelsen. Og jeg er faktisk ret sikker på, at den er bedre rettet til arbejdsmarkedet. Der er jo flere og flere virksomheder, der efterspørger en in-house stress coach. Det giver faktisk mening: Konkurrencen og dermed kravene til effektivitet og nytænkning forøges hele tiden. Og det kan kun give stress i et samfund, som er baseret på viden. Sådan som det danske jo er.

Jeg tror faktisk, at hvis jeg bruger de næste par år på at tage en stresscoach uddannelse, så vil jeg ret hurtigt kunne få et job og komme til at realisere min drøm om at hjælpe mennesker med psykisk ustabilitet. I hvert fald vil jeg prøve det. Det skader ikke. Og ser jeg, at det ikke går i den retning, jeg vil, ja så kan jeg vende tilbage til bøgerne på universitetet.

Jeg vil være stresscoach
Rul til toppen