De strammer da i hvert fald dellerne godt sammen, sagde min søster, Margrethe, da hun viste sine nye løbebukser frem for mig. Jeg foreslog, at hun skulle tage dem på, for jeg var lidt nysgerrig med hensyn til, hvordan de ville sidde på hende, for godt nok er Margrethe ikke ligefrem overvægtig, men hun har altså en ret stor bagdel og temmelig tykke lår, og da hun holdt bukserne op for mig, lignede de noget, der ville passe til en åleslank ung pige.
Det indvilligede hun i, og jeg måtte konstatere, at de nok var temmelig afslørende med hensyn til hendes kropsbygning, men de strammede virkelig op på sagerne, så hun faktisk så ganske godt ud i dem.
Hun løbetræner
Margrethe er for ikke ret længe siden begyndt at løbetræne nogle gange om ugen med det formål at tabe nogle kilo, og nu havde hun altså fundet ud af, at den rigtige påklædning at løbe i netop er sådan nogle tights, som de hedder. Og den betegnelse er meget sigende, for de sidder virkelig tæt til kroppen.
Jeg glæder mig på Margrethes vegne over, at hun nu har taget sig sammen til at gøre noget for at smide nogle kilo, for lige siden hun fødte det sidste af de to børn, hun og hendes mand har, har hun haft lidt for meget på sidebenene og ikke mindst på bagdelen og lårene.
Hun fortalte, at det var hendes mand, der havde foræret hende det par Under Armour tights på tilbud, som hun nu viste mig. Han mente nok, at når hun nu var begyndt at løbetræne, så ville han også gerne støtte hende i projektet ved at give hende den rigtige form for påklædning til at løbe i.
Og de er virkelig behagelige at have på, når man løber, fortalte Margrethe med begejstring i stemmen, og jeg har opdaget, at de støtter musklerne så tilpas meget, at jeg faktisk kan løbe en hel del længere, før jeg begynder at blive træt for alvor.
Bruger selv tights
Det kunne jeg kun give hende ret i, for jeg har selv i flere år brugt løbetights, når jeg tager mig en løbetur, og det er også min erfaring, at der er betydeligt mere velvære knyttet til at dyrke motion, når man er rigtigt klædt på til opgaven. Og der er tit tilbud på løbe tights rundt omkring.
For mit eget vedkommende havde jeg faktisk løbetrænet af og til i flere år, før jeg fandt ud af, at almindelige cowboybukser eller løstsiddende træningsbukser altså ikke er godt nok, hvis man vil holde sig i god form. Så blev jeg på et tidspunkt af en veninde tilbudt at prøve et par tights, hvorefter jeg var overbevist.
Hendes tights var af mærket 2XU, så det første par, jeg selv købte, blev af samme fabrikat, men siden den gang er jeg nu også gået over til at bruge Under Armour, som jeg synes passer mig lidt bedre med hensyn til pasformen. Og de sidder dejligt stramt omkring bagdelen og lårene, selv om jeg nu ikke har så meget, der skal strammes op på, som tilfældet er med Margrethe.