Ja, så sparer man jo også udgifterne til husleje for en klinik, forklarede min fætter Jørgen, da han forleden dag fortalte om sit nyetablerede enkeltmandsfirma, hvor han tilbyder parterapi i klienternes egne hjem.
Men den egentlige baggrund for, at jeg har valgt at udføre mit arbejde på den måde, er, at de mennesker, der har brug for mine ydelser, helt sikkert har det bedst med, at det foregår i deres eget hjem, for de fleste bryder sig ikke om at blive genkendt af andre, når de for eksempel sidder i et venteværelse og venter på, at det bliver deres tur.
Når folk har brug for en parterapeut, så er det selvfølgelig, fordi der er knas i parforholdet, og det er de færreste, der ønsker at andre mennesker skal vide noget om det, fortalte Jørgen, og det kunne jeg vist godt give ham ret i, selv om jeg aldrig selv har været i den situation, at jeg havde behov for nogen form for psykoterapi.
Og min mand og jeg er gode til selv at få snakket tingene igennem, hvis vi er kommet lidt på kant med hinanden, så jeg forventer bestemt ikke, at vi nogensinde får brug for parterapi for at bevare vores gode ægteskab, som nu har bestået i snart 20 år.
Det er ikke så længe siden, Jørgen blev færdig med sin uddannelse som psykoterapeut med speciale i parterapi, men jeg forestiller mig bestemt, at han er dygtig indenfor sit fag, så han skal nok få succes med sit firma.